Majbrit og Erik Ginnerskov

Syltede drueagurker

Det skal du bruge:

Forberedelse
  • 1 kg små drueagurker
  • 1 håndfuld salt
  • 1 l vand

Mellembehandling
  • 1 håndfuld salt
  • 1 l eddike

Lage
  • 1 tsk salt
  • ½ l eddike
  • ¼ kg sukker
  • 1 brev blandede syltekrydderier
  • krondild/ dildskærme
  • 100 g. små skalotteløg
  • 5 tsk. Atamon
  • atamon til skylning af glas

Sådan gør du:

Agurkerne skrubbes og skylles. Prikkes derpå med en gaffel og drysses med salt. Hæld vand på, så det lige dækker.

Efter et døgn tages de op. Skylles i koldt vand og tørres i et klæde. 1 l eddike koges op med salt og hældes over. Dette trækker i endnu 1 døgn.

Derefter hældes eddiken fra, gives et opkog og hældes igen over agurkerne. Trækker nu i 12 timer. Derefter hældes eddiken ud.

Lagen: Eddike og sukker koges med syltekrydderierne, krondild/dildskærme og de små pillede skalotteløg i 5 min. Herefter tages gryden af komfuret, og atamon tilsættes. Lagen kommes over agurkerne som er kommet i Atamonskyllede glas, der straks bindes til.

Valid XHTML og CSS / Copyright © Erik Ginnerskov 1999 - 2023