
På vores ferierejser og på korte endags- eller weekendture har jeg altid kameraet med, parat til at indfange et godt motiv, som jeg kan bruge, når jeg sidder og slapper af med staffeli, pensler og palet.
En af mine helt store interesser indenfor malerkunst er ældre arkitektur, jeg er fascineret af byggestilen fra senmiddelalder og indtil lige efter første verdenskrig. Også når vi ser de hyggelige hvidkalkede landsbyer i Spanien, må jeg bare have motiverne indfanget.

Gadebillede fra Dragør
Dette billede er min stolthed. Billedet måler 95 x 64 cm. og jeg malede det november 1990 efter et fotografi, jeg tilfældigvis kom i besidelse af.

Fogedens Plads, Dragør
Billedet måler 64 x 45 cm. det er malet i maj 1991 efter et foto, jeg selv har taget på stedet.
Dette billede er ikke længere i min besiddelse

Aarhus gamle toldbod, Købstadsmuseet i Århus, pil nr. 1
Dette billede, der måler 66 x 75 cm. blev malet december 1990. Billedet har tidligere været foræret til min nu afdøde svigermor, men vi arvede det tilbage. Købstadsmuseet i Århus er for de gamle danske småbyer, hvad Frilandsmuseet i Sorgenfri er for det gamle bondeland.
Billedet viser Lille Torv og Toldbodgade. Den gule bygning er toldboden.

Billedet til venstre:
Gade i Pueblo Español, Barcelona
Pueblo Español må nærmest betragtes som det spanske modstykke til Købstadsmuseet i Århus. Billedet måler 40 x 60 cm. og det blev malet august 1990 efter et foto, jeg selv har taget på stedet.
Gadens navn er Calle de los Arcos.
Billedet nedenfor:
Gade i Pueblo Español, Barcelona
Billedet måler 67 x 47 cm. og det blev malet maj 1990 efter et foto, jeg selv har taget på stedet.
Billedet er mit allerførste.
Gadens navn er Calle de Caballeros.
Dette billede er ikke længere i min besiddelse.


Fynsk smedje, Frilandsmuseet.
Billedet måler 60 x 40 cm. og det blev malet maj 1991 efter et foto, jeg selv har taget på stedet. Egentlig blev fotoet taget i høj sommersol, men jeg havde lyst til at lave et vinterbillede.
Dette billede er ikke længere i min besiddelse.

Raadvad Dam, Raadvad.
Billedet måler 60 x 40 cm. og det blev malet oktober 1991 efter et foto, jeg selv har taget på stedet. Motivet er hentet tæt på min kones fødehjem. Kvaliteten af denne gengivelse er desværre dårlig. Blitzen gav genskin i billedet, så det var næsten umuligt at genkende, men lidt retouchering har forbedret det forhåndenværende.
Dette billede er ikke længere i min besiddelse, hvorfor jeg ikke tør love en kvalitetsforbedring.

Alpeviol Cyklamen Persicum
Dette billede, der måler 20 x 25 cm., blev lavet nærmest for sjov, fordi jeg fik et kunstnersæt foræret. I dette sæt var også et stykke pap, der var præget, så overfladen ligner lærred. Jeg syntes, det var for lille til et landskabs- eller arkitekturbillede, så hvad var mere nærliggende end et blomsterbillede. Motivet var lige for, min kone havde planten stående i en stentøjskrukke. Billedet blev malet juli 1991.

Brostræde, Købstadsmuseet i Århus, pil nr. 2
Her er et motiv, der er stærkt på vej til at blive et færdigt maleri. Motivet er hentet ved, at jeg lige før Århus Toldbod er drejet til venstre og derefter gået ca. 15 meter frem. I billedets baggrund ses Torvet. Billedet måler 80 x 60 cm.

Fæstningstårnet, Frederiksø
Dette billede mangler heller ikke ret meget i at være færdigt, kun bådebroen og edderfuglene i vandet mangler. Størrelsen er 60 x 40 cm.

Hammershus Slotsruin, Bornholm
Dette billede er stort set endnu kun på skitsestadiet, kun selve ruinkomplekset er nogenlunde færdigmalet. Størrelsen er 60 x 42 cm.

Hollandsfed, Dragør
Dette billede er også tæt på at være færdigt, der mangler stort set kun noget beplantning og nogle skygger.
Billedet måler 64 x 45 cm.

Garveriet, Købstadsmuseet i Århus, pil nr. 3
En dag på vej hjem fra arbejde nærmest faldt jeg over et gammelt, kasseret maleri. Lærredet var flænget og mørnet, men både blindramme og pynteramme var intakte, om end sidstnævnte trænger til en kærlig hånd. Efter montering af et nyt lærred er der plads til et nyt maleri.
Motivet er fra købstadsmuseet i Århus - nærmere bestemt Århus Å. Midt i billedet ses den bygning, der figurerer længst til højre på billedet øverst i denne sektion. Bag denne løber Brostræde og i baggrunden ses de 2 bygninger, som figurerer længst til venstre på samme nævnte billede.
Billedet bliver 64 x 85 cm.

Stenstræde og Strandgade, Helsingør
Op til jul købte en bekendt et lærred til sig selv i den tro, at det var noget helt andet. I stedet for at bytte varen fik jeg lærredet foræret. Det giver plads til dette motiv fra Helsingør.
I de senere år har Helsingør byråd lagt et stort og rosværdigt arbejde i bevaring og restaurering af den smukke gamle bykerne.
Billedet bliver 32,5 x 23,5 cm.
Besøg nr: 9595 på denne side.