Majbrit og Erik Ginnerskov

Ovnstegt ørred

Portionen er beregnet på 4 personer.

Det skal du bruge:


Sådan gør du:
Hvis ikke ørreden er slagtet og renset, beregnes en ørred på ca 1000 g. Først skrabes skællene af, finnerne klippes af, bugen åbnes og indvolde tages ud. Hovedet skæres af

Gnid fisken med groft salt for at få det sidste slim af. Skyl fisken. Skær citronen i tynde skiver på tværs (ca. 3 mm). Afriv et stykke køkkenstaniol godt dobbelt så langt som fisken. Drys lidt salt og peber på fisken, læg lidt dildkviste og et par skiver citron på fisken. Læg staniolen over og vend det hele, så staniolen nu er nederst. Læg et par skiver citron og et par dildkviste ind i fisken og drys lidt salt og peber. Drys salt og peber på fiskens oversiden og læg et par skiver citron og et par dildkviste over. Bøj staniolen ind over fisken og luk omhyggeligt ved at rulle det frie staniol sammen mod fisken.

Steges i ovnen ved 175° i 1¼ time.

Serveres med hvide kartofler og hollandaisesovs.


Valid XHTML og CSS / Copyright © Erik Ginnerskov 1999 - 2024